Buongiorno!
I dag går turen til Vatikanstaten, hvor vi skal besøge Vatikan museummet og Peters kirken.
Vores hotel ligger meget tæt på Vatikanstaten, så turen gik direkte derhen. Bare for at være sikker, så behøver du altså ikke dit pas for at kommer ind i Vatikanstaten, selvom det er en serparat stat, men dog skal du huske på de har deres egne love i forhold til resten af Italien, så det skal man lige være opmærksom på.
Vatikanstaten er som jeg sagde en selvstændig stat der ligger i Rom. Med et område der dækker 44 hektar og en befolkning på godt 1000, er det den mindste stat i verdenen både med hht. område og befolkning.
Formelt er det en suveræn stat, med en suverænitet der holdes af Sancta Sedes.
Det er en kirkelig eller præste-monarki som bliver regeret af Roms biskop - Paven. De højeste statslige funktionærer er alle katolske præster af forskellige nationaliteter. Siden paverne vendte tilbage fra Avignon i 1377, har de generelt opholdt sig på Apostolic palads, som nu ligger inden for Vatikanstaten, selvom de nogengange opholder sig på Quirinal palads i Rom istedet.
Vatikanstaten er adskilt fra the Holy See, som datere tilbage til den tidelige kristendom og er den vigtigste biskoplige see af 1,2 mia. latinske og østkatolske tilhængere over hele kloden. Den selvstændige by-stat til gengæld, blev oprettet i 1929 af lateran-traktaten imellem the Holy See og Italien, som snakket om det som en ny skabelse, ikke som en version af de tideligere Pave stater (756 - 1870), som tideligere havde dækket meget af det centrale Italien. Ifølge vilkårene af traktaten, har the Holy See "fuld ejerskab, eksklusivt herredømme og suveræn myndighed og jurisdiktion", over by-staten.
I Vatikanstaten er der religiøse og kulturelle steder, som St. Peters kirken, det Sistine kapel og Vatikan Museet. De indeholder nogen af verdens mest berømte malerier og skulpturer. Den unikke økonomi af Vatikanstaten er finansielt støttet af salget af frimærker og turist souvenirs, billet salg til museet og salget af publikationer.
Så hvis du gerne vil have religiøse vare er det her stedet lol...eller altså de sælger souvenirs med Paven, faktisk alle steder i Rom, men hvis det er hellig vand, rosen kranse eller hellige relikvier, så er det her stedet.
Hvad jeg var overrasket over var alle de forskellige nonner og præster der gik rundt her i Vatikanet. Anede ikke der var så mange forskellige hellige ordener og det var virkelig på en måde både skræmmende og fascinerende at se.
Vi ankom ekstrem tidelig, fordi vi gerne ville være ved Vatikan museet ved åbnings tid, fordi der er ekstrem mange der besøger museet. Det var allerede en kilometer lang kø foran museet, så et godt råd er at købe billeterne online fra den officielle hjemmeside, fordi det er faktisk der de er billigst. Min bror var også meget glad for at vi havde købt billetter, for han var meget overrasket over hvor lang køen egentlig var. Det var hele vejen på til museet og vi gik direkte til "the fast lane", fantastisk lol, så er man også fri for at stå i kø i den varme.
Vatikanmuseet fremviser værker den enorme samling som paverne har bygget op igennem århundrede, inklusiv nogen af det mest kendte klassiske skulpturer og vigtigste mester værker fra renæssancen. Pave Julius II grundlagde museet i det tidelige 16. århundrede.
Det første du møder når du kommer ind, hvis du vel og mærket følger stien, istedet for at tage elevatoren, er en snoet gang kaldet "Havets gang". Her er der alle former for udskæringer af både fra hele verdenen, Kina, Indien, Thailand ect. og selvfølgelig starter det hele med St. Peters båd i begyndelsen.
Det er lidt svært at finde rundt på Vatikanmuseet når man ikke har noget kort, og vi fik ikke udleveret et, så jeg tror vi startede i Pinacoteca området, som er delt i en masse rum, hvert med sit århundrede fra the 12. til det 19. århundrede.
Det nuværende Vatikanske billed galleri blev åbnet den 27. oktober 1932, i en bygning special bygget kun til dette formål, af arkitekt Luca Beltrami, på opfordring af Pave Pius XI. Samlingen består af ca. 520 malerier, som er arrangeret i 18 rum, baseret på kronologi og skole, fra de så kaldte primitive til det 19. århundrede,
De to mest berømte elementer er måske "Cast of the Pieta" af Michelangelo og "S. Gerolamo" af Leonardo Da Vinci.
Den næste del af museet er Museo Pio Christiano.
Denne del af museet blev grundlagt i 1854 af Pius IX i Lateran Paladset, og var tiltænkt at huse beviser for de kristne bevægelser i det første århundrede; nogle værker er taget fra den allerede eksisterende samling af Museo Sacro, grundlagt af Benedict XVI i det Vatikanske Apostolske bibliotek (1756), hvorimod andre kommer fra kirker og forskellige andre steder i Rom, hvor de ofte var brugt som enten ornamenter eller fontæner (i tilfælde af sarkofager). Desuden, igennem disse år, blev en del værker af skulpturalle eller epigrafisk natur udgravet fra den romerske katakomber, udgravet af den ny-formede pavelige kommision for Hellig Arkæologi (1852).
Nogle af disse blev overført til Museo Pio Christiano da man på grund af sikkerheden, bevarelsen eller synligheden, mente at stederne, hvor de var blevet fundet, ikke var egnet til bevarelse. (Jeg tænker vist bare mit her, dårlig undskyldning for gravrøveri ?!). Kriterierne for at fremvise værkerne var en vigtig opgave for Jesuit faderen Giuseppe Marchi og den store arkæolog Giovanni Battista De Rossi, som kun var 30 år på tidspunktet. Så sandelig blev værkerne, som næsten kun bestod af sarkofager med kristne motiver dateret fra det 3. til det 5. århundrede, placeret i et kæmpe galleri af paladset og opdelt i grupper baseret på tema, i relation til ikonografiske temaer eller bibelske scenarier, dog stadig efter kronologisk rækkefølge. I parallel, dedikerede den unge De Rossi sig selv til layoutet, på væggene af det åbne galleri, af en grundig opdateret kristen lapidarium, med hundrede af indskriftioner, mest sepulchral og sorteret i tema eller herkomst. I 1963 på foranledning af Pave John XXIII, blev Museo Pio Christiano, sammen med nogle af de andre museer flyttet fra Lateran paladset til Vatikanet i en ny bygning, der blev færdig gjort af Paul VI; her blev de arrangeret af Enrico Josi, som søgte at bibeholde det tideligere layout (med lidt revision på basis af de moderne udstillings kriterier), og nylig indviet i 1970. Det er her udstilling stadig huses i dag.
Det er tydeligt at se at disse sarkofager er inspireret af det hedenske Rom i den sene antik.
Efter Museo Pio Christiano var næste stop Museo Etnologico...som ironisk nok havde en udstilling om Indonesien...wow nu ser jeg bare endnu mere frem til at komme afsted i 2016 SUK...
I 1925 organiserede Pave Pius XI en kæmpe begivenhed: Den Vatikanske udstilling, for at vise den kulturelle, artistiske og spirituelle traditioner af alle mennesker. Den kæmpe succes af udstillingen, som viser mere end 100.000 objekter og værker fra hele verdenen til mere end en mio. besøgende, overbeviste Paven at transformere den midlertidige udstilling til en permanent udstilling. På dette grundlag blev Museo Etnologico født; det blev huset i Lateran paladset until det blev flyttet i begyndelsen af 1970'erne, til den nuværende hjem i Vatikanmuseet.
Den første direktør af museet var fader Wilhelm Schmidt, den bedste kendte katolske etnolog i det 20. århundrede. Han ledte den kommission der valgte 40.000 af de 100.000 værker indsendt til udstilling, der blev som en gave fra folket til paverne. Denne originale kerne blev udvidet med tilføjelse af forskellige værdifulde værker, som tideligere blev opbevaret i Propaganda Fides Borgia Museum, bevis på mødet imellem den vestlige verden og andre kulture fra begyndelsen af det 16. århundrede og fremad. Museet indeholder en del af Kardinal Stefano Borgias (1731-1804) samling, en ivrig entusiast for "eksotisk nysgerrighed". De inkludere bl.a. præ-Columbianske værker som blev sendt som en gave til Pave Innocent XII i 1692, datoen der markere begyndelsen af historien af det Vatikanske Museo Etnologico.
På nuværende tidspunkt er der over 80.000 genstande og kunst værker i Museo Etnologico. Samlingene er ekstrem varieret: den spænder fra tusinde af forhistoriske genstande fra hele verdenen og dateret fra over 2 millioner år siden, til gaverne givet til den nuværende pave; fra beviser på den store asiatiske spirituelle traditioner, til dem af for-Columbiansk og Islamisk civilisation; fra værker af det afrikanske folk til de indfødte på Oceania og Australien, og de indfødte af Amerika.
På grund af den etnologiske samlings særlige karakter, sammensat af forskellige materialer, bliver værkerne vist via rotation, så de ikke bliver udstillet hele tiden, for at beskytte og bevare dem.
Jeg kan slet ikke vente med at besøge Indonesien efter det her lol...
Derefter gik turen til det Gregorianske Egyptiske museum...og OMG jeg elsker Egypitiske skatte, de er så fascinerende og mumierne...seriøst hvem finder ikke lige mumier total spændende lol...
Grundlagt på initiativ af Pave Gregory XVI i 1839, det Gregorianske Egyptiske museum beskæftiger 9 rum, med en bred mødesal, som åbner op til terrassen "Niche of the Pinecone", hvor forskellige skulpturer befinder sig.
Rummene taget fra den tideligere lejelighed der tilhørte Pius IV, i Innocent VIIIs Belvedere palads, blev originalt kureret af Fader Luigi Ungarelli, en fremtrædende egyptolog af den alder og disciple af Ippolito Rosellini. Forskellige arkitektoniske elementer og væg dekorationer af eksotisk inspiration forbliver i det første layout, med den intention at fremkalde omegnen af Nilen.
Samlingene er speciel interessant på grund af forholdet til området, rigt i materiale fra det Romerske Egypten og fra det egyptiske prægede Rom. Faktisk blev mange monumenter fra den ældste kerne bragt til Rom efter kejserens ønske til at pynte på bygninger, helligdomme og villaer, som f.eks. den gruppe af statuer i Hoti Sallustiani, som nu bliver udstillet i Hemicycle. Der er også mange egyptiske værker af romersk produktion, som er et vigtigt bevis på en historisk periode af faraonisk kultur, som er tilfældet ved de ting fra de storslående omgivelser af Hadrians Villa in Tivoli.
De sidste 3 værelser er dedikeret til genstande fra det antikke nær øst, som kom til at pryde samlingen i 1970'erne.
Vi begav os så imod Pio Clementino Museet, som er der hvor mange af de græske og romerske antikviteter er...For at give jer et hint om hvor mange mennesker der er her, tag og kig ned af Chiaramonti museet, som vi ikke fik af se pga ja gæt selv lol...
Vi forsætte til Pio Clementino Museet...
Et besøg til Pio Clementino Museet begynder i den firkantede forhal. Dette var engang indgange til Pave Clement XIVs (1769-1774) museum, som man kan se udfra den latinske inskription "Museum Clementinum" over indgangs bugen. I den firkantede forhal, kan man i dag se den monumentale sarkofag af Lucius Cornelius Scipio Barbatus (konsul i 290 f.Kr.) og en del inskriptioner der blev fundet i graven af den ædle romerske familie Scipiones langs med via Appia.
Når man passere igennem den runde vestibule, når man Apoxyomenos kabinet, som tager sit navn fra marmor statuen, som er en kopi af en statue af Lisippo. I dag er kabinettet hjem for mange inskriptioner og et portræt af en ung mand med laurbær krone, den så-kaldte Ennio, som også blev fundet i Scipios gravkammer.
Kernen i den pavelige samling af klassiske figurer , datere tilbage til den oprindelige samling af Pave Julius II (1503-1513), som blev huset i Cortile delle Statue (i dag Cortile Ottagona).
Under den sidste halvdel af det 18. århundrede blev den pavelige samling enormt udvidet både som et resultat af de udgravninger der forgik i Rom og Lazio, og af donationer fra samlere og antikvare. Efter indflydelse af oplysningstidens tankegang, resulterede i indvidelsen af et moderne museum, åben for offentligheden og specifikt opført med den opgave at beskytte de antikke kunstværker, og fremme undersøgelsen og forståelsen af dem.
Museet bliver kaldt Pio Clementino efter de to paver som overvågede dens tilblivelse, Clement XIV Ganganelli (1769 - 1774) og Pius VI Braschi (1775 - 1799). Musset fylder en del store haller som blev opnået ved at tilpasse eksisterende rum med nye konstruktioner både indenfor og ved siden af det lille Belvedere Palads af Innocent VIII (1484-92). Antikke skulpturer blev bragt hertil og og gamle romerske statuer fik ofte deres manglende dele genskabt og restaureret. Den neo-klassiske arkitektur blev til virkelighed under direktion af Alessandro Dori, Michelangelo Simonetti, og Giuseppe Camporese og forskønnet af arbejdet fra et stort antal af malere og dekoratører.
Med Tolentino traktaten (1797), blev den pavelige stat tvunget til at give hoved mesterværkerne til Napoleon og de blev transporteret til Paris. Meget senere, efter Napoleons nederlag og Wien kongressen (1815), og takke være diplomatisk indsats af Antonio Canova, blev største delen af værkerne genvundet.
Den første af disse haller er Cortile Ottagona...
Den næste sal var Sala Degli Animali...
Udstillingen i de to rum, som tilsammen udgør Sala Degli Animali, blev opsat under Pave Pius VI (1775-1799) med antikke kunst værker, ofte meget restaureret og sommetider total nylavet, med det mål at lave en "sten zoo". Mange kunstner arbejdede på skulpturene i denne udstilling under 1700 tallet, hvor den vigtigste var Francesco Antonio Franzoni.
Til udstillingen blev der valgt kunstværker udvalgt på bagrund af deres link til naturen og jagten. I denne hal er det dyrene der er hovedpersonerne, og kan ses både i nysgerrig relations til hinanden men også i relation til helte og guder fra den gamle verden. Farvet marmor blev brugt til at hentyde til farvener på dyrenes pels eller fjerdragt eller i kontrast at tillægge en bestemt farve effekt til værket.
Efter det var det Sala Rotonda...Det er her du kan se de Romerske guder...
Opførelsen af denne store sal, med halv kugleformet hvælving, kopieret efter Pantheon, blev færdig gjort i 1779 ifølge et projekt af Michelangelo Simonetti. Væggene har en serie af små nicher, hvor der indeholder kæmpe stature, imellem hvilke har halv søjler der understøtter overdimensionerede buster.
Gulvet er en fantastisk samling af mosaik, der blev lagt i det 18. århundrede. Mosaiken er fra det første årti af det 3. århundrede e.Kr. som blev fundet ved Otricoli og Sacrofano. I midten af rummet er en kæmpe rød porfyrbasin som har en omkreds på 13 meter. Bassinet skulle engang have prydet en af de offentlige pladser i det kejserlige Rom.
Vi skyndte os igennem nogle af de andre sale, for mig var der ikke så meget af interessere på nær de imponerende loft.
Men så kom vi til Sala Dell' Immacolata Concezione og seriøst woooooow.
Efter proklamationen af dogmaen af den "Ubesmittede undfangelse" af Pius IX, som fandt sted den 8. december 1854, besluttede paven at fejre begivenheden med en cyklus af fresker.
Det store rum, der stødte op imod Raphaels rum blev udvalgt, og opgaven blev tildelt til Francis Podesti (1800-1895), en maler originalt fra Ancona, men forankeret i de romerske kunstneriske og akademiske panorama. Kunstneren, sammen med hans team, arbejdede på opgaven fra 1856 til 1865, ved at planlægge det og følge dens udførsel i alle henseende: Træ dørene og vindue rammer og marmor arbejdet, så vel som installationen af det romerske mosaik fra Ostia Antica, special købt til dette sted.
Den billedlige dekoration går fra loftet, med allegoriske scener der fremhæver Jomfruens dyder; den forsætter langs den nordlige mur med kontinenternes hyldest til kirken; den forsætter på vest muren, dedikeret til diskussionen om dogma i St. Peter's Basilica, og slutter på øst væggen, med kroningen af Maria, en begivenhed der efter fulgte proklamationen, som fandt sted i St. Peter's. Podesti, som var tilstede, inkluderede her et selv-portræt.
Efter dette rum, indhentede den kinesiske tour gruppe os desværre og det var som at blive total opslugt, så jeg gik i total panik, jeg kunne ikke få luft, jeg skulle bare ud og det var nu! Så vi så desværre ikke så mange af de sidste rum...Jeg var bare ikke i stand til det...
Vi så heller ikke det Sistine kapel...køen var enorm lang, og den gik så langsom, og så vidt jeg husker måtte man heller ikke tage billeder derinde, hvilket faktisk er en deal breaker for mig, hvis jeg ikke kan tage mine billeder lol...
Vi fandt Café området, så jeg kunne få vejret. Jeg var helt bleg, det var forfærdeligt...
Vi tilbragte mere end 4 timer på musset, og hvis det ikke havde været så proppet, tror jeg vi kunne have tilbragt meget mere tid der...Men ja imens jeg lige fik samlet mig selv, fik vi da også lige en drikke pause på Caféen.
Den mest berømte trappe i Vatikanet er Bramanta trappen, som fører til udgangen af Vatikanmuseét. Den er designet af Giuseppe Momo i 1932. Den er inspireret af den originale Bramanta trappe.
Den originale Bramante trappe, i Pio Clementino, blev bygget i 1505 til et design af Donato Bramante. Den forbinder Pave Innocent VIIs Belvedere palads til omverdenen og står i bygningens firkantede tårn. Trappen er citeret for at være en inspiration for Antonio da Sangallo den Yngres design for den dobbelte helix passage ved brønden af St. Patrick i Orvieto, til at løse et lignende logistik problem. Trappen blev bygget for at tillade Pave Julius II at køre direkte ind i hans private gemakker, imens han stadig var i hans karet, siden det at gå op alle de trappe i det tunge pave ornat, ville have været beværligt.
Den gamle trappe er ikke generelt åben for offentligheden, men der er ture, hvor man kan se gemte dele af museet, inklusiv trappen.
Nu imens jeg sidder og skriver det her, tænker jeg lige på om Kong Christian den 4. af Danmark fik ideen til sneglegangen i Rundetårn fra Vatikanet, eller omvendt? Det er da en tanke lol...
Nåh men efter vi havde forladt museet var det tid til at besøge selve symbolet på Vatikanet, Basilica Papale di San Pietro aka Peters kirken...Verdens mest berømte kirke.
For at komme ind skal du igennem en metal detektor, men bare rolig køen er kort, fordi der er rigtig mange af dem. Men du skal også være konservativt klædt, det betyder ingen bare skulder, hvis du har bliver du bedt om at dække dem til, og det gælder også hvis du har små shorts på der går over knæet, det gælder både mænd og kvinder. Også her går du med respekt og snakker meget stille for at respektere de folk der er i bøn.Nåh men efter vi havde forladt museet var det tid til at besøge selve symbolet på Vatikanet, Basilica Papale di San Pietro aka Peters kirken...Verdens mest berømte kirke.
Basilikaen er hovedsageligt designet af Donato Bramante, Michelangelo, Carlo Maderno og Gian Lorenzo Bernini, Peterskirken er det mest vel kendte værk på Renæssance arkitektur og er den største kirke i verdenen. Selvom den hverken er moder kirke for den katolske kirke eller bispesædet i Rom, bliver Peterskirken betragtet som en af de helligste katolske kirker. Den er blevet beskrevet som"At have en unik position i den kristne verden" og som "Den største af alle kristne kirker".
I følge katolsk tradition er kirken hvilested for St. Peter, leder for Jesus' apostle og også den første biskop i Rom. St. Peters grav skulle ligge direkte under kirkens høj alter. På grund af dette er mange paver blevet begravet i Peters kirken siden den tideligere kristne periode, og der har været en kirke på dette sted siden dem romerske Kejser Constantine den stores tid. Opførelsen af den nuværende Basilika, som erstattede den gamle Peterskirke fra d. 4. århundrede e.Kr., begyndte den 1. april 1506 og blev færdig gjort den 18. november 1626.
Peterskirken er et berømt sted for pilgrimme og for dens liturgiske funktion. Paven præsidere på en del liturgier i årets løb, som tiltrækker et publikum fra 15.000 til over 80.000 mennesker, enten i selve basilikaen eller på Peters pladsen. Peterskirken har mange historiske tilknytninger med den tidelige kristne kirke, paven, den protestantiske reformation og den katolske mod-reformation og forskellige kunstner, specielt Michelangelo. Som et arkitektonisk værk, er den set som den største bygning af sin tid. Peterskirken er en af de 4 kirker i verdenen som har rangen af hoved basilisk, alle fire som er i Rom. I modsætning til en populær misforståelse er det ikke en katardral, fordi den er ikke sæde for en biskop; Pavens katardral som biskop af Rom er i St. John Laterans Archbasilica.
Peters kirken er en af pavens basilikas og som førnævnt en af Roms fire hoved Basilikas, de andre basilikas er St. John Lateran, St. Mary Major og St. Paul uden for bymuren. Rangen som hoved basilika tillægges på Peters Kirken så den har højre rang end alle mindre basilikas verden over. Dog i modsætningen til alle de andre pavelige hoved basilikas er den helt indenfor territoriet og derfor den suveræn jurisdiktion af Vatikanstaten og ikke af italien.
Som en af de grundlæggende historiske strukturer og arkitoniske betydning for Vatikanstaten, kom Peters kirken på UNESCOs liste i 1984. Med et udvendigt område på 15.160 m2 og 5. mio. m3, Peters kirken er den største kristne krike bygning i verdenen. På grund af kuplens højde er kirken placeret i blandt de højeste bygninger i den gamle verden, og den forsætter med at holde sin titel som den højeste kuppel i verdenen. Selvom den ikke er den største dome, når det kommer til diameter.
Efter Jesus korsfæstelse, er det beskrevet i den bibielse bog, Apostlens handlinger, at en af hans 12 disciple, Simon, kendt som St. Peter, en fisker fra Galilæa, på tog sig leder rollen i blandt Jesus tilhængere og var meget vigtig for tilblivelsen af den kristne kirke.
Navnet Peter er på latin "Petrus" og på græsk "Petros", som kommer fra "petra", som betyder "sten" eller "klippe" på græsk og er en direkte oversættelse af det aramæiske "Kepa", navnet som Jesus gav Simon.
Ifølge Katolsk tradition, efter et ministerium på 34 år, rejste Peter til Rom og mødte hans martyr død sammen med Paul den 13. Oktober 64 e.Kr., under den romerske kejser Neros regeringstid.
Hans henrettelse var en af mange martyrdøde af kristne som kom efter Roms store brand. Ifølge Origenes, blev Peter kortfæstet med hovedet ned af, efter sit eget ønske, fordi han følte sig uværdig til at dø på samme møde som Jesus. Korsfæstelsen fandt sted nær en antik Egyptisk obelisk på Circus of Nero. Obelisken står nu på Peters pladsen og ses på som et vidne til Peters død. Den er en af mange antikke obelisker i Rom.
I følge tradition, blev Peters jordiske rester begravet uden for Circus, på Mons Vaticanus overfor Via Cornelia, mindre en 150 meter fra hvor han døde. Via Cornelia var en gade der gik øst mod vest langs med Circus nord væg, på land der nu er dækket af den sydlige del af Basilikaen og Peters pladsen. En helligdom blev bygget på dette sted nogle år senere. Mere end 300 år senere, blev den gamle Peters kirke bygget på stedet. Området er nu dækket af Vatikanet og havde været en kirkegård nogle år før man byggede Circus of Nero. Det var gravplads for adskillige henrettelser der skete i Circus og indeholdte mange kristne gravpladser, fordi mange kristne ønskede at blive begravet nær St. Peter.
I 1939, under Pave Pius XII regeringstid, begyndte 10 år af arkæologisk forskning, under Basilikaens krypt, et områder der har været utilgængelig siden det 9. århundrede. Udgravningerne viste resterne af helligdomme fra forskellige perioder og på forskellelige planer, fra Clement VIII (1594) til Callixtus II (1123) og Gregory I (590-604), bygger over en aedicula, der indeholdte fragmenter af ben som var svøbt i væv med guld dekorationer, tonet med dyrbar murex lilla. Selvom det ikke har kunne blive fastlagt helt konkret at benene stammede fra St. Peter, viser ornatet en begravelse af yderste vigtighed. Den 23. December 1950, annoncerede Pave Pius XII i hans radio juletale til verdenen at man havde fundet St. Peters grav.
Efter vi havde besøgt selve kirken, skulle vi op i kuplen, men min bror og jeg kom op og skændes, som endte i at jeg fik en nedsmeltning. Han ville tage elevatoren og jeg ville tage trappen da de var billigere. Vi endte med at tage elevatoren op og trapperne ned.
Jeg turde ikke at gå hele vejden op i toppen af kuplen, den midterste del var nok for mig, så jeg ventede på resten af familie på trappen lol...
Konklusionen af alt dette er at Peters kirken selvfølgelig er et most-see når man er i Rom, den er gigantiske til den næste groteske side, men enorm smuk, men det får også en til at tænke det er virkelig for meget, alt det guld, statuer og jeg skal komme efter dig, hvad gør det lige godt for? Det er typisk for den katolske kirke ikke at kunne få det stort og flot nok og man ser mere bare på det som grådighed, for alt det hvor mange mennesker kunne det ikke have hjulpet istedet.
Jeg er ikke den store tilhænger af religion, fordi jeg mener at alt for meget ondskab er blevet gjort i religionens navn, som hekseafbrænding, henrettelse af det man mente var vantro osv. og alt for meget dumhed bliver stadig gjort i religionens navn, som tortur og henrettelse af homoseksuelle i mellemøsten, ja selv i USA, hvor man direkte torturer dem som i 50'erne, det er som om at homoseksualitet er de nye hekse. Derudover vil jeg slet ikke starter på teorimen både den man oplevede i Irland med også den vi frygter i dag der stigmatiser så mange mennesker....Vil heller ikke starte med kvinders rettigheder med lande med Sharia...Seriøst TÆNK!!! bliv oplyst for uddannelse så du vil vide bedre end de idiotiske ting der stadig sker i religionens navn.
Men jeg respekter folk der har et sundt forhold til religion, folk der holder det for dem selv, som ikke prædiker fordømmelse af andre der ikke har samme tanker som dem eller er anderledes. For mig ville det være den ideale verden hvis folk bare kunne leve side om side og respektere folks forskelligheder, og dømme folk på hvem de i frem for hvad de er.
Så i forbindelse med det her må jeg så erkende at den katolske kirke har fået den bedste pave i lang tid, Pave Frands, når den vestlige verdenen nu endelig skal have en religiøs leder er jeg glad for det er ham, han er så sej, han erkende at kærlighed er kærlighed om det er imellem samme køn gør det ikke en forskel, han anerkender andre religioner, og han erkender endda videnskaben, se det er en moderne religiøs leder der bruger hovedet.
Nåh ja jeg kunne skrive stolper op og stolper ned om det her emne lol. Som dansker er jeg ikke selv meget religiøs, er vel det man kalder kultur religiøs...Men bare så man er klar over det kommer man her til Rom er det meget svært at undgå den religiøse del af byen....når videre lol...
Altså vi kan ikke tage fra Vatikanstaten uden at snakke om disse fyre, kan vi...
Den pavelige schweiziske garde er en lille elite der er ansvarlig for pavens sikkerhed, inklusiv sikkerheden på det Apostolic palads. Den schweiziske garde er Vatikanets militær.
Etableret i 1506 under pave Julius II, er den pavelige schweiziske garde en af de ældste militær enheder der stadig opererer.
Rekrutter til garden skal selvfølgelig være katolske, single mænd, med et schweizisk statsborgerskab, som har færdig gjort deres værnepligt ved det Schweiziske militær, og opnået certifikat på god adfærd. rekrutterne skal også have gymnasial uddannelse eller en professionel uddannelse, og skal være imellem 19 og 30 år og mindst 174 cm.
Hvad jeg stadig ikke helt forstår er hvorfor skal de være Schweiziske og ikke Italienske?...
Nå men når vi nu har det andet på plads, så lad os komme videre...
Efter en hel dag i Vatikanet var det tid til is, på en isbar med to tossede Italienske mænd, som ville have mænd til at prøve deres nye blå viagra is lol...på væggen hang et billede af Silvio Berlisconi, som havde besøgt baren, så nu giver det mening med viagra isen looool...
Så kom tiden hvor det var tid til at komme hjem og gøre os klar til aftensmaden...
Denne aften spiste vi på Ristorante Cucina Romasa...det smagte godt, men servicen var virkelig ikke eksisterende...Men ja man kan ikke være heldig hver gang lol...så efter maden var det hjem på hotellet og det var så enden på dag 4.
Buona Notte!
For reading this blog in english please go to: An aspie abroad
Ingen kommentarer:
Send en kommentar