Ciao! Så er det tid at fortælle jer om vores tredje dag i Rom, som også indeholder en del sightseeing fra nogle af Roms berømte steder.
Efter vores morgenmads møde, gik turen imod Sant' Angelo, som du måske kender fra filmen Engle og dæmoner.
Når du er i Rom, så please gør dig selv den tjeneste at gå rundt i byen, det er så fantastisk og der er bare så mange små gemte skatte, så pas på Vespaerne og bilerne og gå lol...
Du vil se ting som fx Arco Farnese, hvis du går ned af via Giulia og forbi San Giovanni Dei Fiorentini.
San Giovanni Dei Fiorentini er en mindre basilika og en titulær kirke, som er dedikeret til Johannes døberen, Firenzes beskytter. Den nye kirke for Firenzes fællesskab i Rom, blev startet i det 16. århundrede og færdig gjort i det tidligere 18. århundrede og er Firenzes nationale kirke i Rom.
Kirkens hovedstruktur blev udført i 1583 - 1602 under arkitekt Giacomo Della Porta basseret på det latinske kors. Carlo Marerno tog over fra 1602 til 1620 og dirigerede konstruktionen af en kuppel og hoved delen af kirken blev færdig gjort. Men hoved facaden, som er baseret på et design af Alessandro Galilei blev ikke færdig gjort før 1734.
Jeg siger det lige igen, men ja alt i Rom har en lang fascinerende historie, f.eks. Ponte Vittorio Emanuele II.
Denne bro forbinder Roms historiske midte med Rione Borgo og Vatikanstaten. Den blev bygget efter designs fra 1886 af arkitekt Ennio De Rossi, men konstruktionen blev forsinket og den blev ikke indviet før 1911.
Broen er endnu et mindesmærke over Vittorio Emanuele II af Italien og spænder over 180 meter. Den var dekoreret i hver ende med høje sokler som bar kæmpe bronze vingede sejrsgudinder og over hver af molerne var der massive store skulpturer....Hmm igen tror ikke kongen kunne få det stort og fint nok lol...
Men den vigtigste bro vi passede var selvfølgelig Ponte Sant' Angelo, måske en af de mest berømte broer i Rom.
Det var engang Pons Aelius, som betød Hadrians bro, færdig gjort i 134 e.Kr. af den romerske kejser Hadrian. Broen er belagt med travertin marmor og spænder over Tevere med hele 5 buger, hvor 3 af dem er romerske; man kom til ved via ramper fra floden. I dag er broen fodgængerbro. Den linker Rioni of Ponte og Borgo, som broen administrativ tilhøre.
Broen går til Sant' Angelo, som jo er lidt indlysende lol...
Da vi ankom, startede et mega uvejr, hvor regnen bare siglede ned og det tordnede og lynet, så heldigvis var de fleste serværdigheder inden døre. Men før vi viste af det var regnen stoppet.
Castel Sant' Angelos officielle navn er Hadrians Mausoleum. Den var oprindelig bestilt af den romerske kejser Hadrian som et mausoleum til ham selv og hans familie. Bygningen blev senere brugt af paverne som et fort og et slot, og er nu et museum. Det var engang den højeste bygning i Rom.
Den romerske kejser Hadrians grav, blev rejst på den højre banke af Tevere, i mellem 134 og 139 e.Kr. Oprindeligt var mausoleeret en dekoreret cylinder med en have op toppen og gyldne quadriga. Hadrians aske blev placeret her et år efter hans død i Baiae i 138, sammen med hans kone Sabina og hans første adopterede søn, Lucius Aelius, som også døde i 138. Efterfulgt af dette, blev resterne af efterfølgende kejsere også placeret her, den sidste som man har registreret var Caracalla i 217. Urnerne der indeholdte deres aske, blev højst sandsynlig placeret i det der kun er kendt som skatte rummet, dybt inde i bygningen. Hadrian byggede også Pons Aelius som vender lige ind i mausoleeret - den giver stadig en scenarisk tilgang fra Roms centrum og den højre banke af Tevere, og er berømt for sine barok tilføjelser af engle statuer.
Meget af gravens indhold og dekorationer er gået tabt siden bygningen konventerede til et militær fort i 401 og dens efterfølgende optagelse i Aurelians vægge af Flavius Augustus Honorius. Urnerne og asken blev spredt af Visigotiske ploterer under Alarics belejring af Rom i 410, og den originale dekorative bronze og sten statue blev smidt ned på de angribene gotere da de stormede Rom i 537, som Procopius beretter. Men dog overlevede en lidt udsædvanlig genstand, slutstenen af en urne (formentlig Hadrian), som gjorde sin vej til Basilica Papale di San Pietro (Peters kirken), og dækkede graven af Otto II og senere blev inkorporeret i en kæmpe renæssance døbefont. Brugen af plyndringer fra graven i den post romerske periode blev noteret i Giorgio Vasaris notater i det 16. århundrede.
…In order to build churches for the use of the Christians, not only were the most honoured temples of the idols (Pagan Roman gods) destroyed, but in order to ennoble and decorate Saint Peter’s with more ornaments than it then possessed, they took away the stone columms from te tomb of Hadrian, now the castle of Sant’ Angelo, as well as many other things which we now see in ruins.
Legenden siger at ærke englen Michael viste sig på toppen af mausoleeret, hvor han puttet sit sværd i skeden som et tegn på enden af plagen i 590, hvilket gav slottet sit nuværende navn. En mindre velgørende, dog mere passende udformningen af legenden, når man tænker på denne ærkeengels militante disposition, blev givet til en rejsende i det 15. århundrede som så en statue af en engel på slottest tag. Han fortæller at under en forlænget sæson af pesten, hørte paven, Gregory I, at befolkningen, selv kristne, var begyndt at genopbygge et hedensk idol ved kirken Santa Agata i Suburra. En vision opfordrede paven til at føre en diligation til kirken. Da de ankom, faldt idolet mirakuløst fra hinanden ved et kæmpe brag. Da han vente tilbage til Peters kirken, fik han endnu en vision ved Pon Aelian, af en engel på toppen af slottet, som tørte blod af sit sværd med sin kappe, hvorefter at skede det. I mens paven så det som et tegn at Gud var mildnet, stoppede det ikke Gregory fra at ødelægge flere hedenske helligdomme i Rom.
Paverne konventerede bogens struktur til et slot, i begyndelsen af det 14. århundrede; Pave Nicholas III forbandt slottet til Peters kirken med en overdækket befæstet korridor kaldet Passetto di Borgo. Fortet blev brugt som tilflugtssted af Pave Clement VII fra belejringen af Charles V's Landsknechte under belejringen af Rom (1527), som Benvenuto Cellini beskriver, imens han går på voldene og skyder fjendtlige soldater.
Leo X byggede et kapel med en Madonna af Raffaello de Montelupo. I 1536 lavede Montelupo også en marmor statue af Sankt Michael, som holder sit sværd efter plagen i 590, til at overvåge slottet. Senere byggede Paul III en rigdommelig lejelighed, for at være sikker på at under fremtidige belejringer ville paven have et passende sted at være.
Montelupos statue blev erstattet med en bronze statue også af Michael, lavet af den flamske skulptør Peter Anton von Verschaffelt, i 1753. Verschaffelts pryder stadig taget og Montelupos kan ses i en åben gård i midten af slottet.
Pave staten brugte også Sant' Angelo som et fængsel; Giordano Bruno var foreksempel fængslet her i seks år. En anden fange var skulptøren og guldsmeden Benvenuto Cellini. Henrettelser blev foretaget i den lille inderst gårdsplads. Som et fængsel var det også kulissen for den tredje akt af Giacomo Puccinis 1900 tals opera, Tosca; den eponyme helt inde springer i døden fra slottets volde.
Inden vi gik videre var det tid til en lille pause, fordi det var så varm, altså når gaderne er våde og luften varm, det giver en meget varm damp...damn!
Efter vores lille forfriskning forlod vi Castel Sant' Angelo...og begav os imod Piazza del Popolo...igen må jeg erkende at min bror er mega god til at guide os i den rigtige retning uden et kort...
Vi kom forbi Palazzo di Giustizia. Det er hovedsædet for Cassations højesteret og det offentlig rets bibliotek. Den vender ud i mod Piazza dei Tribunali. Den kæmpe bygning bliver i folkemunde kaldet for Palazzaccio (Det slemme palads)
Designet af den Perugiaske arkitekt Gugleilmo Calderini og bygget imellem 1888 og 1910, er Palazzo di Giustizia en af de fornemste af de nye bygninger, som fulgte proklamationen af Rom, som hovedstad i Italien. Den første sten blev lagt d. 14. marts 1888 i overværelse af Giuseppe Zanardelli, justitsminister og vogter af det store sejl, som havde insisteret på en belliggenhed med præstige i Prati distriktet, hvor forskellige andre nye rets bygninger allerede blev bygget. Den alluviale jord som bygningen står på krævede en massive serment platform til at understøtte fundamentet. Selvom dette blev gjort var der stadig udviklet sig nogle ustabilitets problemer som kom efter at paladset var færdig gjort, og afviklingen førte til et behov for en gennemgribende resterations projekt som blev påbegyndt i 1970.
Udgravningen til fundamentet afslørede en del ærkeologiske fund, inklusiv nogen sarkofager. I en af disse blev der fundet et barneskelet med en fremragende udformet artikuleret elfenbens dukke, nu konserveret i den antiquarium comunale.
...og vi gik og gik lol...På vores venstre hånd, kom den her smukke gotiske kirke, Chiesa del Sacro Cuore del Suffragio.
Kirkens engelske navn er The Church of the Sacred Heart of Jesus Prati og er selvfølgelig en katolsk kirke. Startet i Rione Prati og huser sognet af samme navn, betroet til missionærene af The Sacred Heart. Kirken er designet af ingeniøren Giuseppe Gualandi, og er nogen gange reffereret til som den lille Milano katedral, pga. den rige neogotiske stil. I 1893 blev missionren af The sacred Heart, Victor Jouët født i Marseille, han grundlage i Rom, Associazione del Sacro Cuore del Suffragio delle Anime del Purgatorio, som havde til mål at spræde budskabet af The Sacred Heart og Jomfru Maria.
Forbundets tideligere forening rejste sig i via dei Cosmati; en anden en, som blev brugt i mellem 1896 og 1914, lå i Lungotevere Prati, på en grund som grundlæggeren havde købt for at bygge en større kirke. Dens fundament sten blev velsignet i 1894 af Joseph Jean-Louis Robert, Biskoppen af Marseille. Konstruktionen af den nye kirke begyndte i 1908 og designet blev overladt til Giuseppe Gualandi, som valgte en stil inspireret af den fransk-gotiske arkitektur. I 1914, flyttede bevægelsen til kirken St. Joseph Calasanz i via Cavallini, siden det gamle kapel delvist var raget så man kunne færdiggøre den nye kirke; bygningen, færdiggjort i 1917, blev velsignet og åbnet for tilbedelse den 1. november det samme år.
Ved indgangen til Piazza del Popolo er tvillinge kirkerne Santa Maria dei Miracoli og Santa Maria in Montesanto.
Kirkerne bliver ofte kaldet "tvillingerne" pga. deres ligheder: Men de har så sandelig også nogen forskelligheder både planmæssigt og ydre detaljer. Ser man fra pladsen, definere de to kirker den såkaldte "trefolk" af gader som går fra Piazza del Popolo: Starter man fra venstre, via del Babuino, via del Corso og via di Ripetta. Den første af de to er separeret af Santa Maria in Montesanto, den anden af Santa Maria dei Miracoli. Oprindelsen af de to kirker føre tilbage til det 17. århundredes restaureringen af hvad der var hovedindgangen i middelalderen og rænassancens Rom fra via Flaminia.
Pave Alexander VII bestillingen af det monumentale design af indgangen af via del Corso gik til arkitekt Carlo Rainaldi. Dette inkluderede to kirker med centrale sletter, men den forskellige form af de to ledige områder gjorde at man blev tvunget til at lave store ændringer i projektet. Begge blev finanseret af Cardinal Girolamo Gastaldi, hvis våbenskjold er tilstede i begge kirker.
Santa Maria in Montesanto rejste sig over en kirke af samme navn som lagde i begyndelsen af via del Babuiono, som var besat af Camelite munke. Navnet Montesanto (Hellige bjerg) refferer til bjerget Carmel i Israel. Opbygningen af den nuværende kirke begyndte den 15. juli, 1662, under protrektion af kardinal Girolamo Gastaldi, og færdig gjort i 1675, med andre tilføjelser i 1679.
Originalt designet af Carlo Rainaldi, blev planerne rividerede af Gian Lorenzo Bernini, og færdig gjort af Carlo Fontana. Et klokketårn blev tilført i det 18. århundrede. Statuerne af hellegene på ydre siden blev tilføjet til Bernini's design. Intriøret har en eliptisk plan, med en dodekagon kuppel. I 1825 blev kirken lavet til en mindre basilika.
Den 10. august 1904 blev Angelo Giuseppe Roncalli, senere pave XXIII John, udnævnt til præst af patriak Giuseppe Ceppetelli i denne kirke. I 1953, etablerede Monsignor Ennio Francia den traditioen kaldet artistens messe. På den sidste søndag i oktober til den 29. juni bliver en messe afholdt hver søndag, som bliver oplæst af en kunstner.
Santa Maria dei Miracoli blev påbegyndt i 1675 og færdig gjort i 1681. Den havde en cirkulær plan. Den havde et elegant klokketårn fra det 18. århundrede af Girolamo Theodoli og en 8 kantet kuppel. Interiøret har en rig stuk dekoration af Antonio Raggi, Bernini's elev. Monumentet for kardinal Benedetto og Gastaldi er designet af Carlo Fontana, som også har lavet design for Cupola og Lamp.
Piazza del Popolo er en kæmpe plads i Rom. Navnet på moderne italiensk betyder litterelt " folkets plads" men historisk set kommer det fra poplarsne hvor kirken Santa Maria del Popolo i det nord-østlige hjørne tager sit navn.
Piazzaen ligger inden for den nordlige port i Aurelians væg, i det gamle Rom kendt som Porta Flaminia og nu kaldt Porta del Popolo. Det her var starten af via Flaminia, vejen til Ariminum og den vigtigste route til norden. På samme tid, før der kom jernbaner, var det også det første rejsende så ved ankomsten.
I århundrede var Piazza del Popolo et sted for offentlige henrettelse, den sidste som fandt sted her var i 1826.
En egyptisk obelisk af Sety I fra Heliopolis, står i midten af piazzaen. Tre sider af obelisken blev graveret under Sety I regeringstid og den fjerde side under Ramses II. Obelisken, kendt som Flaminio obelisken eller Popolo obelisken, er den anden ældste og en af de højeste obelisker i Rom. Obelisken blev bragt til Rom i år 10 f.Kr. efter ordre af Augustus og oprindelig sat op i Cicus Maximus.
Vi gik rundt på pladsen som var enorm smuk, man bliver altid overrasket over alle de små detaljer der er rundt omkring. I mens vi var der kom der en af svindlerne, og puttede en rose i min hånd, og fortalte det var en gave, og så vendte han sig til min bror for at få penge, da min bror nægtede, hev han bare rosen ud af hånden på mig lo...Bare lov mig at i passer på den svindlere, specielt par her, fordi hans agenda er faktisk at sætte fyren i en pinlig situation så han vil købe blomsten til pigen, så hun ikke bliver sur på ham...Tosset ikke, men ja der findes jo sådan nogle typer, fordi hvis pigen der har blomsten tænker over det, ville hun ikke sætte fyren i den situation at han SKAL købe den til hende, ved at afvise blomsten med det samme. Jeg ved det er ikke helt nemt når de bare kommer og putter den i hånden på en, men bare afvis den med det samme...
Efter Piazza del Popolo, gik turen i mod Pantheon...På vejen gik vi forbi nogle af Roms varetegn...Men først kom vi forbi den engelske kirke...
All Saints' kirke er en aktiv engelsk talende menighed der repræsentere det anglikanske fællesskab i Rom. Altså vi gik forbi så mange kirker, men jeg fandt det lidt spøjst at se en anglikansk kirke i en katolsk by, når man tænker på deres for historie.
Vi ankom så til Scalinata Di Trinita Dei Minti...bedre kendt som den spanske trappe. den spanske trappe er en trappe, der går imellem Piazza di Spagna i bunden og Piazza Trinita dei Monti, dominerede af kirken Trinita dei Monti på toppen.
Den monumentale trappe på 135 trin, blev bygget med den fransk diplomat Étienne Gueffeier's testemanterede fond på 20.000 scudi i 1723-1725, der linkede den Bourbon spanske ambassade og Trinita dei Monti kirken, som var under patronage af Bourbonske konge af Frankrig, begge lokaliseret foroven - De hellige hav på Palazzo Manaldeschi lokaliseret forneden. Trappen var designet af arkitekt Francesco de Sanctis og Alessandro Specchi.
Jeg var virkelig frustreret over at de renoverede på denne tid af året, jeg syndes personligt det var virkelig idiotisk, fordi det er turist sæson. Både skibet på Piazza di Spagna og Trinita dei Monti var under renovation, som faktisk ødelagde helheds indtrykket af trappen. Jeg ved ikke hvorfor de gør det om sommeren, når alle turisterne jo er her, hvorfor ikke vente til efteråret? og hvorfor skriver de det ikke på de forskellige hjemmesider osv, at de her seværdigheder er under renovation, så folk ikke bruger tid på at gå derhen?
Jeg var virkelig vred, fordi jeg syndes bare ikke det er okay, så vi gik på Burger King for at få noget frokost, og så jeg kunne gear lidt ned...
Efter frokost gik vi forbi Fontana di Trevi...
Hmm så faktisk er det de fleste af de store seværdigheder der bliver renoveret på samme tid, i midten af turist sæsonen!!! Jeg følte faktisk jeg var blevet taget røven på, fordi ingen af hjemmesiderne forberede dig på det her...og jeg var så ked af det på vegne af min mor, fordi det var hendes fødselsdags tur og det hun bare virkelig gerne ville se var Fontana di Trevi *SIGH*...Jeg var rasende!!!! Selvfølgelig ved jeg de bliver nød til at vedligeholde, men igen hvorfor ikke vente til efteråret når tourist sæsonen er overstået? jeg forstår det virkelig ikke!
Men ja lad mig fortælle jer om den alligevel. Fontana di Trevi er designet af den italienske arkitekt Nicola Salvi og færdiggjort af Pietro Bacci. Den står 26,3 meter høj, og er den største barok fontæne i byen og en af de mest berømte i verdenen.
Fontænen i krydset af 3 gader, markere et terminal punkt af den "moderne" acqua vergine, den genoplivede aqua virgo, en af de akvædukter som supplerede vand til det gamle i Rom. I år 19 f.Kr. formentlig ved hjælp af en jomfru, fandt romerske teknikere en kilde af rent vand 13 km fra byen. I midlertid, blev den endelige endikerede route af akvæduktens længde omkring 22 km. Denne aqua virgo, leder vandet ind til Agrippa badende. Den servicerede Rom i mere end 400 år.
I følge legenden siges det at i år 19 f.Kr. blev en tørstig romersk soldat guidet af en ung pige til en kilde af rent vand. Opdagelsen af kilden ledte Augustus til at bygge en 22 km lang akvædukt som ledte ind til byen, som blev navngivet Aqua Virgo til ære for den legendariske unge pige.
Efter det skuffende møde med Fontana di Trevi, forsatte vores tur mod Pantheon, hvor vi passerede denne fantastiske smukke søjle med udskæringer...
Denne søjle er Marcus Aurelius søjle, som står midt på Piazza Colonna. Den har stået her siden 193 e.Kr.. Bronze statuet af Sant Paul der pryder sølens top, blev placeret her i 1589, efter ordre af Pave Sixtus V.
Vi krydsede lige hurtigt Piazza di Monte Citorio...som er navngivet efter Monte Citorio, en af Roms mindre bakker.
På piazzaen er der Montecitorios obelisk og Palazzo Montecitorio. Basen af Anoninus Pius søjle, stod også engang her.
...vi går videre, og vi ankom til Pantheon...
Pantheon er et tidligere romersk tempel, som nu er en kirke, der ligger på stedet af et tidligere tempel som var bestilt af Marcus Agrippa under Augustus regeringstid (27 f.Kr. - 14 e.Kr.). Den nuværende bygning blev færdig gjort af kejser Hadrian og formentlig helliget omkring 126 e.Kr. Han bevarede Agrippas originale inskription, som har været årsag til forvirring omkring datoet for konstruktionen da det originale Pantheon brændte ned, så det vides ikke med sikkerhed, hvornår den nuværende blev bygget.
Selve bygningen er cirkulær med kæmpe granit søjler under gavlen. En retangulær forhald linker terassen til selve hallen, som er under et tagdækket beton dome, som har en åbning i midten til himmelen. Næsten 2000 år efter den blev bygget er er Pantheons dome stadig verdens største ikke-understøttende beton dome. Højden til selve åbningen i taget og diameteren af den indre cirkel er præcis den samme, nemlig 142 fod.
Det er en af de bedst bevarede af alle oldtids Roms bygninger, mest fordi det har været i konstant brug igennem historien, og siden det 7. århundrede har Pantheon blevet brugt som kirke dedikeret til "St. Mary and the Martyrs", men uformel kendt som "Santa Maria Rotonsa". Pladsen foran Pantheon bliver kaldt Piazza della Rotonda. Pantheon er stats ejet, og håndteret af Italiens ministerium for kultur arv og aktiviteter, og turisme igennem Polo Museale del Lazio; i 2013 blev den besøgt af over 6. mio mennesker.
Pantheons kæmpe cirkulære dome tag, med sit tempel lignende indgang, var unik i romersk arkitektur. Alligevel blev det et standard eksempel på hvordan den klassiske stil blev genoplivet, og den er blevet kopiret mange gange af efterfølgende arkitekter.
To af Italiens konger er begravet i Pantheon: Vittorio Emanuele II og Umberto I, ligesom Umbertos dronning, Margherita. Kunstneren Raphael er også begravet i kirken.
Når du er i Rom, skal du selvfølgelig besøge Roms ældste kirke, du kan bare føle historien i de gamle mure, så snart du går derind. Når det har regnet så pas på hvor du træder, fordi vandet kommer direkte ind fra hullet i taget lol...Jeg vil påpege som i alle andre kirker her i Rom, så vis respekt, så prøv at vær stille og visk, så du viser respekt for dem der beder.
Efter Pantheon gik turen til det sidste stop for i dag. Roms berømte piazza, Piazza Navona.
Piazza Navona er bygget på det sted hvor Domitian stadium lagde, bygget i det første århundrede e.Kr. og følger formen af det åbne stadium. Oldtidens romere kom der for at se Agonerne og derved kendt som "Circus Agonalis". Over tiden tror man dog at navnet ændret sig til in Avone til Navone og til sidst til Navona.
Defineret som et offentlig rum i det sidste år af det 15. århundrede, da byens marked blev flyttet hertil fra Campidoglio, blev Piazza Navona forvandlet til et meget signifikant eksempel på barok-romersk arkitektur og kunst, som var under Innocent X, som regerede fra 1644 til 1655, og hvis familie palads, Palazzo Pamphili, vender ud mod piazzaen. Piazza Navona indeholder nogle af Roms vigtigste skulpture og arkitekturer: I midten står den berømte Fontana dei Quattro Fiumi af Gian Lorenzo Bernini, toppet af Domitians obelisk, som blev bragt hertil fra Circus Maxentius, Sant' Agnese in Agone kirke af Francesco Borromini ect. og den fornævnte Palazzo Pamphili, som huser det lange gallari designet af Borromini og Frescoed af Pietro da Cortona.
Piazzaen har to andre springvand, i den sydlige ende er Fontana del Moro med et bassin og fire Tritons, hvortil Benini i 1673 tilføjede en statue af Morr, eller Nord Afrikansk muslim, der wrestler med en delfin. I den nordlige ende er Neptuns fontæne; statuen af Neptun blev tilføjet i 1879 for at skabe en balance med La Fontana del Moro. Igennem dens historie, har piazzaen været vært for theatralske begivenheder og andre flygtige aktiviteter fra 1652 indtil 1866, da festivalen blev aflyst. Festivalen var fyldt hver lørdag og søndag i august for at fejre Pamphili familien. Fortovet blev hævet i det 19. århundrede, og i 1862 blev markedet flyttet til den nærliggende Campo De' Fiori. Ved juletid bliver der afholdet julemarket her på piazzaen.
Her på piazzaen slappede vi af med is selvfølgelig før det var tid til at gå tilbage til hotellet og slappe af før aftensmaden.
Denne aften spiste vi på Hostaria Farnese, og tjeneren var rigtig sød, og der var den her 3 benet hund, Oji, som kom og besøgte restauranten hver aften, han var virkelig sød, og tjeneren fortalte os at han tilhørte en gammel mand der boede i huset overfor, og Oji havde kæmpet med kræft, så det var derfor han kun havde 3 ben. Jeg syndes det var så fantastisk at se hvor søde de var ved ham og at de gav ham mad hver aftenen, og på en måde tog sig af ham, det mindede mig lidt om Vagabonden fra Lady og Vagabonden.
Det var slutningen på dag 3....Buonanotte!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar