Hej igen så er det igen tid til et rejse indlæg XD...Denne gang er det omkring vores dag i Kyoto...
Som sædvandlig startede vi dagen med morgenmad kl. 7 sharp lol, jeg vil ikke vise jer morgenmaden i dag fordi det er jo det samme som sidst lol...
Men efter morgenmaden gik turen så til Kyoto, det vil blive en dag, hvor vi skal besøge en masse templer, så er i advaret lol...
(Billetter til Kyoto...)
På Osaka station ville jeg spørge kontrolløren om hvad platform toget til Kyoto kørte fra, men foran os var en gruppe forvirrede amerikanere, så kontrolløren troede vi var en del af gruppen og selvom jeg bare sagde nej nej nej (iie iie iie), endte det alligevel med at i kontrollørens forvirring, fik vi stemplet vores billetter i stedet for at få spurgt om platformen
(Stemplet billetter O_o....ja okay hmm!)
Men vi fandt da det rigtige tog til Kyoto, og jeg sad ved siden af den sødeste fyr lol, som var i gang med hans engelsk lektier, så bare for at starte en samtale, spurgte jeg ham på engelsk om det her var det rigtige tog til Kyoto, og så så han på mig meget forvirret som om han var kommet på det forkerte tog lol, og kiggede rundt, og satte sig så tilbage og nikkede, og så spurgte jeg ham om han snakkede engelsk, men han sagde nej, selvom han lavede engelsk lektier O_o...Jeg tror bare ikke han gad at snakke med mig hrmf!...så jeg lod ham bare være og smilede til Lotte, som sad over på den anden side af gangen lol...
(Kyoto Station)
Kyoto betyder litterat hovedstad, og det var jo egentlig den Kejserlige hovedsted i Japan i mere end 1000 år, det er nu kun hovedstanden af Kyoto prefekturen og ligger i Kansai regionen, og er også en stor del af Kyoto-Osaka-Kobe hovedstads område.
Efter vi ankom til Kyoto station, var det første tempel vi ville besøge Fushimi Inari Tasha, som vi også skulle tage toget til...
(Indgangen til Fushimi Inari Taisha, taget fra Inari Station...)
Fushimi Inari Taisha er en vigtig shinto helligdom i Fushimi-ku. Den er berømt for sine tusinder af røde torii porte, som smyger et netværk af stier bag ved hovedbygningerne. Stien der går ind i det hellige bjerg Inaris skov, er 233 meter og høre til helligdomens grund.
Fushimi Inari er det mest vigtigste af mange tusinde helligdomme dedikeret til Inari, shinto guden for ris. Man tror at ræve er Inaris sendebud, hvilket resultere i de mange ræve statuer omkring på grunden.
Fushimi Inari har æld gamle rødder der går forud for hovedstadens flytning til Kyoto i 794.
Den primære grund til at udlændinge kommer for at besøge Fushimi Inari er for at udforske bjerg strierne. Men helligdommens bygninger i sig selv er skam også et besøg værd.
(Foran Romon porten)
Ved indgangen står Romon porten, som blev doneret i 1589 af den berømte leder Toyotomi Hideyoshi. Bagved står helligdommens hovedbygning (Honden) og forskellige andre bygninger.
Aller bagerst på grunden er indgangen til den torii dækkede sti, som starter med to tætte parallelle rækker af porte kaldet senbon torii (tusind af tori porte...meget original lol).
Toriierne langs hele stien er doneret af individuelle og firmaer, og du kan se hvem der har doneret og dato bag på hver port. Prisen starter på omkring 400.000 yen (20.000 kr.) for en lille port, og til over 1. mio yen for en stor port.
Turen til toppen af bjerget og tilbage tager omkring 2-3 timer, men besøgende er fri til at gå, hvor langt de nu har lyst til af stierne, der er mindre helligdomme med stakkevis af miniature porte, som er blevet doneret af besøgende med et lille budget. Der er også nogle få restauranter langs vejen, som kan tilbyde lokale retter som Inari sushi og kitsune udon, som begge indeholder stykker af aburaage (stegt tofu), som siges af være ræves livret.
Helligdommen kom under kejselig protektion under den tidlige heian periode. I 965 lavede Kejser Murakami et dekret om at der skulle sendes bude ud med beskeder om vigtige begivenheder til Guden der beskyttede Japan. De her heihaku blev i første omgang givet til 16 helligdomme, inklusiv Inari.
Fra 1871 til 1946 var Fushimi Inari Taisha officielt udpeget som kanpei-taisha, som betyder at den havde højeste rang af regerings finansieret helligdomme.
Ræve (kitsune) betragtes som sendebude og kan som sagt ofte findes i Inari helligdomme. Et kendetegn er en nøgle de har i munden, som er nøglen til ris kammeret.
I modsætning til de flest shinto helligdomme, har Fushimi Inari Taisha i tråd med typiske Inari helligdomme, en åben udsigt til deres vigtigste idolobjekt (et spejl).
I shinto riget, har ræve ånden næsten altid en rød klud om halsen. Ræven er som sagt ikke kun sendebud, men også ånden for mad, landmænd og rishøst.
Guden Inari kan forekomme både som mand og kvinde, og bliver generelt forbundet med de forskellige manifestationer af hindu gudinden Dakini, som tilgengæld er forbundet med Daikoku-ten (Mahakala), den sidste betragtes som hindu Guden af de fem kornsorte og en af japans syv guder for held. Her er symboliken dobbelt. For det første er ris helligt i Japan, tæt assosieret med fertilitet og opretholdelse af livet. Ræve skal derfor formildes - ellers vil det være en katastrofe for landmændenes levebrød og befolkning. For det andet er ræven assosieret med det konsept der hedder kimon (En japansk udtryg der betyder "Dæmon port"). Kimon betyder generalt ildevaslekde eller tabu men kan bliv direkte oversat til "Dæmon porten i nordøst". Ræven er ligesom aben i stand til at afværge onde kimon, og derfor spiller ræven i Japan, samme rolle som aben at vogte dæmon porten i nordøst.
Det er let at forstå når det kommer til aben. Det japanske ord for abe (saru) er enslydende med det japanske ord 去る (saru), som betyder "at fjerne, slå ud, skubbe væk, slå væk", og selvom man tror på at aber kan holde onde ånder væk, er der ikke nogen ligheder til hvor grunden til at ræve kan gøre det samme. Der er ca. 20.000 Inari helligdomme landsdækkende. Det som karkatere et Inari helligdom er den røde port der bliver beskyttet af et par ræve.
Som sagt ville det tage ca. 3 timer at se hele bjerg området, og med vores fødder som skulle holde resten af dagen, besluttede vi os for at holde os til helligdommens grund, for at have energien til at se flere templer...
(Inari Station.)
Fushimi Inari var ligesom de andre en fantastisk smuk helligdom, rigtig meget at se og mange detaljer, og hvis mine fødder ikke gjorde så nas og vi havde haft mere tid, så ville vi også have taget på bjerg vandring...måske næste gang...
Vi skulle nu tilbage til Kyoto station, for at tage bussen til Kinkakuji...Men før vi tog turen tilbage, ville vi lige købe noget vand, og vi troede vi havde fundet et supermarked, men da vi gik ind var det en spillehal med ekstrem mange mønt maskiner, der bare lavede så meget larm, at det var til at blive tosset i hovedet af det, så vi løb bare ud, og heldig nok var der et supermarked lige ved siden af lol...
(Kyoto Bus station)
Vi købte et en-dags pass, som gjorde at vi kunne køre så meget vi ville med bus, hvilket er meget handy, når man er på en en-dags tur som denne, og alt ligger op til bus holde pladser lol.
Kinkakuji er også kendt som det Gyldne tempel, og jeg besøgte det også i 2011, det er et virkelig flot lille tempel, og selvfølgelig noget man skal se når man tager til Kyoto. Der var en masse turister og jeg besøgte mest templet igen for Lottes skyld, fordi der var virkelig mange mennesker...
(Før det rigtige tempel)
Kinkakuji er et zen tempel i den nordlige del af Kyoto, hvor dens øverste sal er total belagt med blad guld. Det var tidligere kendt som Rokuonji, og templet var pensions villa for Shogun Ashikaga Yoshimitsu og ifølge til hans testamente skulle det være et Rinzai sektens zen tempel efter hans død i 1408.
Kinkakuji var inspiration for templet med det næsten ens klingende navn Ginkakuji, som blev bygget af Yoshimitsus barnebarn Ashikaga Yoshimasa, i den anden ende af byen, nogle årtier senere.
(Vores fancy billetter)
Kinkakuji er en imponerende struktur der spejler sig i den store dam, og det er den eneste bygning der er tilbage af Yoshimitsus tideligere kompleks. Det har brændt ned et hav af gange igennem historien, inklusiv to gange under Onin krigen, en borgerkrig der ødelagde meget af Kyoto; og endnu engang for nylig i 1950 da der blev sat ild til den af en fanatisk munk. Den nuværende konstruktion blev genopbygget i 1955.
(Det gyldne tempel)
Kinkakuji blev bygget til at spejle den ekstravagante kitayama kultur der opstod i de velhavende aristokratiske omgangs kredse af Kyoto under Yoshimitsus tid. Hver etage repræsentere sin egen stil af arkitektur.
Den første etage er bygget i shinden stil, som bliver brugt til palads bygninger under Heian perioden, og med de naturlige træ stolper og hvid tapeserede vægge står i kontrast, men også komplimentere den gyldne øverste etage af pavillonen. Statuer af Shaka Buddhaen og Yoshimitsu er på første sal. Selvom det ikke er muligt at komme ind i pavillonen, kan man se statuerne fra den anden side af dammen, hvis man ser godt efter, da vinduerne normalt er åbne på første sal.
Anden salen er bygget i Bukke stilen som man bruger i samurai huse, og er som sagt total dækket af blad guld. Inden i sidder en kannon bodhisattva omringet af statuer af de fire himmelske konger, men de kan desværre ikke ses.
Endelig den sidste og aller øverste etage er bygget i stil med de kinesiske zen sale, den er forgyldt både indvendig og udvendig og er afsluttet med en gylden fønix.
Efter at have set templet fra den anden side af dammen, gå du forbi over præstens tidliger kvartere (hojo) som er kendt for deres malede glide døre (fusuma), men de er heller ikke tilgængelige for offentligheden.
Stien går igen forbi Kinkakujis bagside og føre igennem haven, som har bevaret deres originale design tilbage fra Yoshimitsu dagene. Haven har nogle får andre interessante områder som inkludere Anmintaku dammen, som siges aldrig skulle tøre ud og statuer som folk smider mønter til for held.
Forsætter du igennem haven kommer du til Sekkatei tehuset, som blev tilføjet Kinkakuji under Edo perioden.
Udenfor udgangen er der en souvenir butik, en lille te have, hvor du kan købe maccah te og søde sage og så Fudo salen, en lille tempel sal, som huser en statue af Fudo Myoo, en af de fem konger af visdom og Buddhismens beskytter. Det siges at statuen er udskåret af Kobo Daishi, en af de vigtigste figurer i japansk religions historie.
Efter Kinkakuji tog vi bussen til Kiyomizu Dera, en af de mest berømte templer i Kyoto...
(Bus sæder)
(På vej til toppen)
På vejen til Kiyomiu Dera, er der en masse små butikker, med en masse interessante sager, inklusiv en fantastisk butik der sælger vifter go plakater med japanske kunstnere. Jeg elsker den vifte forretning lol...Men jeg må advare jer at vejen til toppen er meget hård, så husk at få en masse at drikke.
Kiyomizu Dera er en af de mest berømte templer i Japan. Den blev grundlagt i 780 på stedet af Otowa vandfaldet i de skovfyldte bjerge øst for Kyoto og får deraf sit navn fra vandfaldets rene vand.
Templet var oprindelig forbundet med Hosso sekten, en af de ældste skoler i japansk buddhisme, men grundlagde sin egen Kita Hosso sekt i 1965.
I 1994 blev templet tilføjet på UNESCOs liste.
Omkring indgangen til Kiyomizu Dera, uden for det betalings området, står forskellige andre tempel bygninger, inklusiv en tre etage høj pagode, et lager for sutras, den store indgangs port og Zuigudo salen som er dedikeret til Buddhas mor, og imod betaling kan du komme ned og vandre en den bæl mørke kælder, som symbolisere en livmoder.
Kiyomizu Dera er bedst kendt for sin træ balkon som skyder ud fra hoved salen, 13 meter over bjergsiden under. Balkonen tilbyder gæsterne a dejlig udsigt over de mange kirsebær og ahorns træer underneden, som springer ud i et hav af farver hver forår og efterår, så vel som af byen Kyoto i baggrunden. Hovedsalen som sammen med balkonen blev bygget uden brug af søm, og den indeholder templets vigtigste hellige objekt, en lille statue af kannonen med de 11 ansigter og tusinde arme.
(Foran Kiyomizu Dera...)
Bagved Kiyomizu Deras hoved hal ligger Jishu helligdommen, en helligdom dedikeret til guden for kærlighed og matchmaking. I over 1300 år har japanske unge set op til og stolet på Jishu helligdommen som en hvileplads for kærligheds guden. Selvom helligdommen ligger nær midten af Kiyomizu Dera, er det selvstændig og ikke en del af templet.
After 2. Verdenskrig blev Jishu helligdommen kendt uden for Japan da mange rejsende kom til Japan fra hele verdenen og det er nu blevet populær blandt folk fra andre lande at have en Jishu amulet der lover "fantastisk kærlighed". Unge mennesker vil gerne have de amuletter til at bede om deres egen fremtidige lykke. Forældre vil have dem for at bede for deres børn.
Jishu helligdommen blev genopbygget i 1633 af Tokugawa Iemitsu.
Foran helligdomme er der to sten med en meters mellemrum. De bliver kaldt "Spå om kærlighed"s sten. Hvis en person går sikkert fra en sten til den anden med deres øjne lukket, vil hans eller hendes kærlighed gå i opfyldelse. Denne simple form for at praktisere spådomme er meget populær blande både japaner og udlændinge.
Efter folk bliver gift, går de til helligdommen for at give deres tak og deres navne bliver sat op på tavlen foran templet. Både japaner og udlændinges navne er på tavlen.
I et hjørne af helligdommen, er der et sted hvor der hænger mange små træ skilte med billeder og beskeder. De hedder "Ema", motiverende billeder der tilbyder bønner med løfter om kærlighed. Hver skilt er et brev til Guden om at få sit ønske opfyldt.
Guden af Jishu er Okuninushi no Mikoto, hvis historie dukker op i den ældste del af Japans historie, Kojiki. Da en kanin opnåede hvad den ønsker ved at narre andre, blev den tvunget til at skralde sit eget skin af. Okuninushi, den god modige Gud, healede den og fik den til at angre sin vej.
Efter at have brugt nogle timer på at gå rundt og se helligdommen og templet, besluttede vi så for at det var på tide at gå ned igen, og også at vi ikke magtede flere templer den her dag, fordi mit knæ havde låst sig fast 😥 så jeg kunne ikke gå ordentlig, så vi sprang det sidste tempel over som var på vores liste, Yasaka helligdommen.
Vi havde besluttet os for at skulle have spist aftensmad i Kyoto, men klokken var ikke så meget, så vi besluttede os for at tage tilbage til Osaka...
På vejen ned skulle vi selvfølgelig ind og have en forfriskning lol...
(Shaved Ice selvfølgelig)
...så tilbage til Kyoto station, og toget tilbage til Osaka...
(På toget til Osaka)
(Vores aftensmad...døm os nu ikke looool)
Ja det var så omkring vores dag i Kyoto, og havde det ikke været for mit knæ havde vi været der hele dagen forhåbentligt...Næste indlæg er omkring Osaka Aquarium og Tempoza...Vi ses...
To read the entry in english please go to An Aspie Abroad
Ingen kommentarer:
Send en kommentar